hånd der holder sten med skriften you go, som er et event der støtter forskning i sclerose

Skal du også lige overbevises til at deltage?

Hvordan kan jeg støtte sclerose forskning?  Et godt spørgsmål i Danmark hvor knap 18.000 mennesker lever med sclerose. Det oplagte svar er YOU GO 2022. Læs med her og få 3 gode grunde til at du skal deltage i YOU GO 2022.

Reklame: I det følgende vil jeg reklamere for Scleroseforeningen og indsamlingen YOU GO. 

1/Deltag i den gode stemning og fællesskabet

Du kender sikkert den smittende og positive stemning omkring events indenfor velgørenhed, hvis du selv har deltaget i et event før. Den følelse, som man bliver lidt høj af. Det kan vi alle have brug for i denne tid! Her kommer YOU GO og Scleroseforeningen ind i billedet.  Jeg var selv med i 2021, da det hed You Go Girl. 

Brug gerne YOU GO til at skabe forbindelser mellem dig og dit netværk. Det er også en mulighed for at udbygge dit netværk yderligere.  Vi har brug for at føle os del af noget! Vær med til at hylde fællesskabet!

Selvom du ikke kan deltage fysisk med så mange mennesker, som du gerne ville – så brug eventuelt sociale medier. Ring til den, som du allerhelst ville have haft med på din tur, mens I begge går. Et lille indbyrdes heppekor er altid godt! 

2/Støt sclerose forskning

Jeg har selv været med i et forskningsprojekt i samarbejde med Brunel Universitet (iStep-MS). Det var utroligt lærerigt både for de udøvende fysioterapeuter og deltagerne. Mange forlod projektet med en følelse af “I can do this”. Jeg vil opfordre alle, der har mulighed for det, til at deltage i forskning. Det kan være lidt grænseoverskridende i starten; men spring ud i det!

Hvis du har lyst til at læse om iStep-MS, så brug linket iStep-MS.

En af de ting, som jeg lærte af iStep-MS, var bl.a. forskellige metoder til at fastholde motivationen i forhold til at være fysisk aktiv med MS. Hvis du har sat dig et mål, så del det med andre.  På den måde forpligter du dig selv i forhold til målet og i forhold til dem, som du har delt målet med. Har du f.eks. sagt ja til at deltage i YOUGO, og ovenikøbet fået gavmilde donationer fra familie og venner, så er motivationen for at starte og vedligeholde din træningsplan lidt højere, end hvis du bare havde holdt det hele for dig selv. Det er også i god tråd med det at skabe forbindelser mellem folk i en tid, hvor vi kan føle os alene.

3/Få god motion

Mange mennesker går allerede ture i det grønne, så hvorfor ikke også starte din egen indsamling! De praktiske detaljer finder du her.

Du bestemmer selv distancen på dagen, så der er alle muligheder for at tilpasse din YOU GO dag til dit niveau.  Det vil være oplagt, at basere dit mål på et bestemt antal skridt. I det hele taget, er en skridtmåler et ideelt værktøj til at arbejde med et trænings mål. Det er så konkret og synligt, som det næsten kan være.  Hvis du har en form for dagbogs notat, så kan du nemt se, om du er på rette vej i forhold til dit mål.   

Hvis du vil læse lidt mere om mål og fysisk aktivitet, så klik her.

Hvad var det nu, det var igen?

1/ Deltage i den gode stemning og fælleskabet

2/ Støt sclerose forskning

3/ Få god motion

Du har måske dine helt egne grunde til at deltage? Del dem gerne i kommentarfeltet.

fodafstryk af en der støtter sclerose forskning
Spread the love

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.